lørdag den 10. september 2011

Opskrift på Muffins.

Igår viste jeg mine hjemmebagte muffins.
Men fik ikke lige lagt opskriften på, så den får i lige her!!

Grundopskrift på muffins. ( 12-15 stk)

150 gr blødt smør
200 gr rørsukker
3 æg
1 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver.
150 gr hvedemel

Pisk smør og rørsukker hvidt.
Tilsæt ægget et af gangen.
Pisk grundigt.
Tilsæt vaniljesukker, hvedemel og bagepulver og pisk grundigt.
Fordel dejen i muffinsformene af metal eller store papirsforme i 2 lag.
Bag kagerne i ca 15 min ved 200 grader.
Kontrollér om de er gennembagt med spidsen af en kødnål eller ligende.

Så kan du tilsætte lige det du har lyst til.
Feks. friske hindbær og hvid chokolade eller bare chokolade.
Ja! det er kun fantasien der sætter grænser.

Som pynt har jeg brugt disse glasurer.

Vaniljeglasur! ( Nok til 12 cupcakes)

250 gr flormelis 75gr usaltet smør ( stuetemperatur)
ca 2 spsk sødmælk.
et par dråber vaniljeekstrakt.

Pisk flormelis og smør sammen i en røremaskine med en flad spartel ( eller brug elpisker) på middellav hastighed., til det er godt blandet.
Skrue ned til lav hastighed.
Bland mælk og vaniljeekstraten  i en anden skål.
Og kom det i smørblandingen en skefuld af gangen.
Skrue op til høj hastighed, når al mælken er indarbejdet.
Fortsæt med at piske til glasuren er let og luftig mindst 5 minutter.
Jo længere man pisker, desto luftigere og lettere bliver den.

Flødeost glasur!

300 gr flormelis.
50 gr usaltet smør ( stuetemperatur)
125 gr flødeost, afkølet

Pisk flormelis og smør sammen i en røremaskine med en flad spartel ( eller brug elpisker for middellav hastighed, til det er godt blandet.
Skrue ned til lav hastighed.
Tilsæt al flødeosten på en gang, og pisk til det er blandet.
Skrue op til middelhøj hastighed.
Fortsæt med at piske, til glasuren er let og luftig, mindst 5 minutter.
Men pisk ikke for længe, da den nemt kan skille.

Chokolade creme!

½ liter fløde
200 gr chokolade ( Næsten alt kan bruges og det med knas og nødder)
Blandes i en gryde og varmes indtil chokoladen er smeltet.
Hæld derefter i en ren skål med låg.
Sæt det i køleskabet og lad det stå til næste dag.
Pisk det til skum og hæld det i en kagesprøjte og lav en lækker toppings på dine muffins.
Det smager himmelsk.

Kongeglasur!


Ca. 250 gr flormelis
ca. ½ pasteuriserede æggehvide
1 tsk eddike eller citronsaft
1 tsk glukose ( jeg bruger bare den glukose sirup fra Heiberg, kan købes i Kvickly og Brugsen)
Frugtfarve eller pasta farve efter eget valg.

Nem Fondant ( som jeg bruger til at lave mine blomster)

ca 500 gr flormelis
1½ pasteuriserede  æggehvide ( et bæger)
1 spsk glukosesirup eller akaciehonning.
Frugtfarve eller pasta farve efter eget valg.
Når du har lavet blomsterne, skal de ligge og tørre på bagepapir, gerne til dagen efter, før de lægges i kage dåser eller hvad du har...

Frugtmousse.

6 blade husblas
500 gr bær
saften af en citron
200 gr flormelis
korn af 1 vaniljestang
½ l piskefløde

Læg husblasen i blød i koldt vand.
Pisk bær, citronsaft, flormelis og vaniljekorn sammen til en luftig masse.
Smelt husblasen over vandbad.
Lad det køle lidt af og rør den i bærmassen.
Pisk fløden og vend den i massen.
Stil moussen på køl, indtil den er stiv nok til at blive smurt på kagen eller hæld den i en kagesprøjte og pynt dine muffins med den.
Den er ik´så ringe enda....smiler...


6 kommentarer:

  1. Sikke nogle vildt flotte kager du har lavet - det er lige før man ikke kan nænne at spise dem ;0) Knus Anne

    SvarSlet
  2. Altså Susi.
    Selvfølgelig skulle jeg tjekke indlæget,og nu sidder jeg her med opskriften, på dine vildt lækre kager, tak for det :-)))
    Hmmmmm, jeg skulle jo gerne tabe nogle kilo, men må indrømme, der ikke er langt ud til ovnen, Smiler.
    Knus Anette

    SvarSlet
  3. De ser riktigt goda ut...tack for upskriften ;))
    Kram susanne

    SvarSlet
  4. Skal helt klart testes af ved lejlighed

    SvarSlet
  5. tak susi ;O)
    Dem må jeg prøve imorgen når Mille og jeg er alene hjemme.
    ;O) God lørdag..krammer fra sommerhuset i hornbæk

    SvarSlet
  6. Hello Susi. I love your blog! It is interesting and cute and i love the same type of colors and design things as you. Thank´s a lot for beautiful inspiration!!! Have a nice days!!!

    Bye!

    Katka

    SvarSlet

Tak fordi du kiggede forbi.

Ha´en fortsat dejlig dag ...

Knus Susi

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.