torsdag den 29. april 2010

Nybagte varme hveder.

Imens jeg klippede stoffet klar til mine puder, kom jeg i tanker om, at det jo er idag vi skal ha´varme hveder.
Så jeg smed alt hvad jeg havde i hænderne, og gik igang med at lave dej til hvederne.
Nu er de klar og rigtig lækre.
Opskriften fandt jeg hos Arla.dk den er nem og lige til at gå til.
Uhm! glæder mig til vi skal sætte tænderne i dem i aften.
Og rigtig råhygge, det er jo fridag imorgen...
( Har lige smagt dem, de var rigtig, rigtig gode, super opskrift).
Vil helt klart bage nogen til fryseren, så vi altid har hjemmebagt brød...



I gang med symaskinen...

Nu skal der gang i symaskinen, har købt vildt ind af Greengate´s viskestykker til at sy af.
Samt lidt ternet og prikket fra Stof og Stil, som jeg syntes passer rigtig fint til Greengate
Er vild med sommeren´s kollektion især Sofia White.
Men Greengate har ikke lavet nogen af de stor puder i år og dem kommer jeg til at mangle på min veranda.
Det er så skønt at ligge på bænken, med en masse puder.
Så nu står den på syning, sammen med min veninde Trine.
Var i Ikea forleden for at hente 6 nye stole til mit langbord på verandaen, det blir super dejligt, når den er klar og vi får lidt varme:-)
Vender tilbage med billeder af mine puder....


lørdag den 24. april 2010

Super effektiv pletfjerner...

Pizza er lækkert, men ikke på Gulvet...
Min yngste Dreng Christoffer, fik bare helt vildt lyst til pizza Torsdag eftermiddag.
Han satte den i ovnen, som den skulle.
Da den var klar, lagde han den på en stor tallerken, men den gled fra ham og landede på gulvet med toppen nedad, træls når man lige har glædet sig...
Vi skyndte os, at vaske gulvet af med varmt vand og sulfo, men pletten var der stadig.
Og den var! på ingen måde usynlig....
Så skurede vi gulvet med trærens, heller ikke det hjalp, selv om vi gjorde det hele 3 gange.
Dagen før, havde jeg købt denne Rodalon på spray, da jeg havde nogle pletter på en sofa, jeg skulle se om jeg kunne få af.
Havde aldrig prøvet den før.
Den klarede alle pletterne på sofaen, så jeg tænkte ved mig selv idag, at der jo ikke kunne ske noget ved at prøve på fedtpletten.
Jeg sprayet ud over hele pletten og lod det virke i 10 min.
Så skurede jeg med en stiv neglebørste og vupti, pletten forsvandt.
Det vil jeg kalde et vidundermiddel.
Så fra nu af, har den en fast plads i mit skab...
Hurra... for Rodalon.



mandag den 12. april 2010

Lille slagbænk.

Nu skal i lige se min fine slagbænk, som jeg købte på loppemarked for 50 kr.
Den var koboltblå og havde en lige ryg og kedelige armlæn.
Så tegnede jeg og fortalte til min kære mand, hvordan jeg gerne ville ha´den til at se ud.
Og bagefter malede jeg den hvid og købte denne fine tekst fra Petit Crapaud i min veninde´s butik
http://www.immervaek.dk/. som ligger i Hadsund...




       
          Syntes selv den blev rigtig fin og ungerne der kommer på besøg, nyder at gå på opdagelse i den :-)



Forskellige opstillinger.

Fik bare sådan lyst til at flytte rundt på mine pynteting idag, selvom jeg egentlig skulle ud i haven, i det gode vejr.
Men jeg manglede at fjerne alt mit påskpynt, samtidig med der trængte til at blive vasket puder og tæpper.
Det er faktisk svært at rokere rundt på pyntetingene nogen gange, jeg kan gå helt istå, når jeg er vant til at de står et bestemt sted.
Men hvor er det dejligt, når der sker lidt forandring.
Kunne ikke holde ud at se på det samme hele tiden, og det er ikke meget der skal til, før man føler man har fået et nyt rum.
Her får i nogle billeder af forskellige opsætninger jeg prøvede.
















Læg mærke til de fine muffins i gips, er de ikke fine:-)
Dem købte jeg på Løndal gods sidste sommer.

søndag den 11. april 2010

Hjemmelavet honning med nødder.

Så er jeg klar igen...
Har haft nogle rigtig dejlige dage med min skole veninde Betina og hendes dreng Oliver.
Vi har bare råhygget.
Betina var helt vild med min hjemmelavet honning med nødder, så vi lavede lige nogle glas, hun kunne få med hjem.
Honningen er ideel til Gogonzola og alle former for brie og skimmelost.
Hvis i har lyst til at lave den, får i opskriften her...


Akaciehonning med nødder.


(Opskriften passer til ca. 3 syltetøjsglas.)

500 gr. akaciehonning.
100 gr. mandler.
100 gr. valnødder.
100 gr. hasselnødder.

Først tager man nødderne og tørrister dem på en stegepande, uden de tager farve.
Rist en slags nødder af gangen.
Når de er blevet tørristet, gnider man dem i et rent viskestykke, så det meste af skallen kommer af.
Gnid dem bagefter i hænderne, så der ikke kommer alt får mange skaller med i honningen.
Bland alle nødderne sammen i en skål.
Skold de rengjorte glas og lad dem stå og tørre.
Kom nødderne ned i glasset og hæld honnigen i lidt af gangen, så honningen falder til bunds.
Så er honningen klar.
Pynt evt. glasset med lidt flot papir, som på billedet og giv glasset  som en lille værtindegave, sammen med en god ost.
Men pas på, man kan godt blive afhængig...


                                         God Fornøjelse!