fredag den 24. december 2010

Ønsker alle en Glædelig Jul.

Så blev vi næsten klar.
Anden er i ovnen og skal stege i 3 timer og derefter parteres og i ovnen 20 minutter, før den skal nydes.
Flæskestegen kommer først i ovnen sidst på eftermiddagen.
Risalamanden er klar og sat på køl.
Og juletræet pyntede jeg i går aftes.
Så nu mangler jeg kun en frisk rødkålssalat.
Og en omgang med støvsugeren, så står den på ren hygge og julestemning.
Håber i allesammen nyder dagen sammen med dem i holder af.

Glædelig Jul og Godt Nytår til jer allesammen og tusind tak for alle de søde kommentarer.
Og stort Tak til alle dem der har været så søde, til at forkæle mine bloggere med gaver i mine Give Away.
Håber vi stadig ses i det nye år.

Mange Julekram fra Susi










torsdag den 23. december 2010

Hjemmelavet rødkål.

Så er den hjemmelavet rødkål klar.
Har lavet den efter en opskrift fra bladet Kiwi.
Det eneste jeg har ændret er eddiken, den skiftede jeg ud med Claus Meyer´s kirsebæreddike.
Ellers har jeg fulgt opskriften, som er super nem.
I får den lige her, hvis ikke i har lavet den endnu, kan i nemlig sagtens nå det.

Hjemmelavet rødkål.

½ rødkål
2 spsk smør
1 kanelstang
½ appelsin 2 spsk sukker
1 spsk eddike
1 rødløg
1 madæble
ribsgele

Fremgangsmåde.
Skær rødkålen i lange strimler, hak løg, æbler og appelsiner i mindre stykker.
Kom smør i en gryde og smelt den.
Tilsæt kanelstangen, løg, æble og appelsin samt rødkål og rør det godt sammen i gryden i 2 min, til alt er stegt en smule.
Tilsæt eddike, sukker og vand til kålen er ½ dækket.
Lad kålen koge i en time, men skrue ned for varmen, så den ikke bliver smattet.
Smag kålen til med ribsgele, salt og peber og evt. lidt mere sukker, hvis du vil have en sødere rødkål.



onsdag den 22. december 2010

Julekonfekt.

Så nåede vi alligevel at få lavet julekonfekten.
Var ellers ved at droppe den i år, syntes tiden var ved at rende fra os.
Men syntes alligevel det ville være lidt bart, hvis vi skulle holde jul uden.
Og det er jo ikke sådan i min familie, at de lige frem beder om, at få lov til at lave den, nej!! de syntes nærmest det er en straf...
Så mor her gik igang fra morgenstunden.
Og vupti!! var konfekten i hus, det vil sige det tog noget tid,
når man som jeg, altid skal gøre det hele så skide perfekt...
Hvad med jer derude, har i fået styr på konfekten?


Formene jeg har brugt, er bare forme til issterninger fra Ikea til 10 kr.
Fyldet er Amarena kirsebær, marcipan og nougat.


 

tirsdag den 21. december 2010

Glædelig Jul Allesammen.

Jeg ønsker jer allesammen en rigtig Glædelig Jul.
Og håber i nyder dagene med alle dem i holder af.

I får lige et lille julevers med på vejen.
Har lånt det fra Rie Elise Larsen´s bog "Julefryd" der er så mange søde rim og vers i.

Mange Juleknus Fra Susi

Fillipas vers.

jeg klipper mig et hjerte
jeg kan gi´ til en jeg kender
Men hvem? Min mor? Min kat?
Eller onkel uden tænder

Min moster hun er pyntesyg
og elsker palietter
Hun får en hjemmelavet ring
til deling med min fætter

Kathinka hun skal ha´et kort
med glimmer så hun glemmer
at hendes hamster den har spist
en limstift og en femmer

jeg laver mine julegaver selv
det er en skik
Men dem til mig skal gerne
være fra en fin butik




mandag den 20. december 2010

Familie forøgelse...

Igår var vi en tur i Aarhus for at besøge vores dejlige Farmor, som snart bliver 90 år.
Det var så hyggeligt, hun er bare en dejlig " Kvinde".
Inden vi kørte over til Farmor, måtte jeg lige en smut ud til den gamle gård Waldo.
Der er så hyggeligt, især her i julen, hvor de serverer gløgg og æbleskiver.
Da jeg kom ind i butikken, fik jeg en dejlig besked, om at der var 40% på alt julepynt fra Maileg, Walther og Co, Aspegren, samt Medusa.
Så jeg fik udvidet nissefamilien med tre nye Maileg nisser.
Og så var jeg så heldig, at finde to Greengate kopper fra den gamle serie, som jeg elsker, til bare 50 kr stk.
Havde håbet der var mere Walther og Co, men det var desværre væk.
Det var faktisk hos Waldo jeg købte noget af mit det første Walther og Co.
Så tøser hvis i kommer forbi Aarhus, er jeg helt sikker på, i ikke vil fortryde, hvis i lige kører indenom Waldo.
De har så mange fine ting og sager og er helt klart et besøg værd.
Her får i lidt stemningsbilleder fra butikken.

Hyggelig gårdhave hos Waldo.


Stort udvalg af julepynt.

Mine Nye Nisser.

Og en lille tromme, kom også med hjem.


Et hjerte, en rulle bånd, samt to fine krus fra Greengate.


lørdag den 18. december 2010

Nye Vandflasker.

Så fik jeg mine nye store vandflasker fra eco.family.dk de er super flotte og passer rigtig pænt til alt mit Greengate.
Og så koster sådan en vandflaske på 1,2 liter kun 51 kr.
Dem bliver jeg helt klart ligeså glad for, som jeg er for de små.


fredag den 17. december 2010

Det er så koldt derude...

Det er bare så hunde koldt udenfor, var lige ude og tage lidt billeder på verandaen, men kom hurtigt ind igen.
Så nu går jeg inde i varmen, og hygger mig med at rydde lidt op rundt omkring og skifte det visne enebær ud med noget frisk, nu varer det jo ikke længe, før det er Juleaften.
Glæder mig så meget, til at vi rigtig skal smovse os i and og flæskesteg.

Har jeg lige bagt en gang chokolade scones.
Noget af det nemmeste man kan bage og så smager de bare himmelsk.
Men ellers skal jeg bare hygge mig, med at pakke de sidste gaver ind, så der er styr på dem.
Skulle ellers have haft besøg fra Sjælland, men de har aflyst pga. sygdom ( den møg influenza) havde lige glædet os så meget.
Men så ses vi heldigvis imellem Jul Og Nytår...






mandag den 13. december 2010

Hjemmelavet lækkerier.

Idag har jeg slappet af det meste af dagen.
Min mand er syg og har været det lige siden i Torsdag´s.
Og det kender vi jo allesammen, det med at have en syg mand i huset.
De er jo nærmest ved at dø, når de er syge...
Godt nok har han det rigtig dårligt, men i guder hvor jeg hader og have en syg mand.
Så jeg fik sådan lyst til at lavet et eller andet lækkert.
Efter aftens maden ,gik jeg så igang med at af prøve en opskrift, jeg havde fundet på nettet med hjemmelavet nutella, og så fik jeg også lige lavet en gang brændte hasselnødder og mandler med kanel, dem elsker vi her i huset.

Husk det er sidste chance for at deltage i min Give Away.
Gavekortet bliver udtrukket imorgen kl 12:00.



lørdag den 11. december 2010

Balletdanser i glimmer.

Jeg fik lige lyst til at lave nogen balletdanser i glimmer, nu jeg var igang.
Nu tror jeg også familen bliver glad for ,at det bliver ryddet væk.
De klager over glimmer i maden...
Men som jeg siger! man må ikkke klage sig i julen.
Der skal alle være glade ( også om morgenen, når man lige er stået op)
Men! det er vi vist ikke helt enige om her i huset.
Har desværre to morgensure, en søn og en mand.
Jeg har efterhånden lært, at man helst ikke skal snakke til dem, før et par timer efter de er vågnet.
Så det er bare så hyggeligt:0(
Men nu kan de ikke brokke sig over mit glimmer længere, for nu er jeg færdig for i år...
Håber i kan bruge ideen, det er billig julepynt, som kan bruges til lidt af hvert.


Jeg fandt nogen søde små messinghjerter i min gemmer, de passer fint til, så det hele ikke blev sølv.

Og et fint rød ternet bånd, gav lige lidt julestemning.

Bedre sent end aldrig.

I går fik jeg endelig taget mig sammen til at få lavet en dørkrans og en adventsdekoration.
Skal lige siges, at jeg aldrig har prøvet at lave en krans før, så jeg har gjort det, så godt jeg kunne.
Havde godt nok tænkt på, at jeg bare ville købe en færdig i Brugsen og pynte den,
men jeg syntes ikke de var pjusket nok.
Så jeg sprang ud i det, og syntes da selv, det blev okay.
Adventsdekorationen  blev på et fad, som jeg pyntede med alt det sølv julestads, jeg lige har lavet.
Og nogen fine svampe.
Jeg bliver aldrig god til det med blomster dekorationer,
men jeg gør det så godt jeg kan.
Så nu kan vi endelig få tændt vores adventlys og byde vores gæster velkommen med en fin krans.
Jeg fik forresten også lige pyntet ,et af mine store sylteglas med lidt kogler, gran og lidt gamle svampe, jeg fandt på loppemarked sidste år.
Så kan det pynte på verandaen, der er jeg ikke lige nået ud endnu, syntes det er alt for koldt og rende rundt derude og pynte op.
God Lørdag til jer allesammen.

Knus Susi








torsdag den 9. december 2010

Lidt hjemmelavet julepynt.

Lige nu tror jeg, at jeg er den eneste, der har sølv overalt i mit køkken.
Sidder nemlig og laver julepynt, som består af hvidt karton, lim, sølvglimmer, perler, pallietter, bånd og alt det jeg har i gemmeren af sjove ting og sager.
Da jeg begyndte, besluttede jeg mig for, at bruge noget af alt det jeg har samlet sammen i flere år og som bare lå i mine skuffer og fyldte.
Det er faktisk rigtig sjovt, at bruge af det man har, istedet for altid, at suse af sted til Panduro og bare bruge løs, det sætter gang i ens kreative evner.
Jeg har lavet adventstal i sølv samt stjerner og hjerter, som jeg hænger sammen med sølv boulliontråd, som jeg lægger dobbelt.
Så har jeg hængt et lille vedhæng ved og lidt rød ternet bånd ( kan købes billigt i Kvickly og Brugsen).
Har ladet mig inspirere af Walther og Co, som jeg jo elsker og jeg er vist ikke den eneste her i blogland.
Idag vil jeg lave nogle dådyr med sølv, så dem viser jeg senere...
Håber i får en dejlig dag allesammen.



 Sødt at bruge rundt om et Gl. sylteglas.


Lavet af karton, lim og glimmer, samt det jeg havde i gemmeren.


Lavet på samme måde som hjerterne, de her venter på at blive pyntet færdig.


Her er de klar, en lille hilsen til min søster, når hun snart kommer ( glæder mig).

Stjerner og hjerter til pynt på f.eks adventskransen eller til ophæng.
Fine Dådyr

Pallietterne har jeg købt i Rema 1000 til 39 kr for hele kassen.


tirsdag den 7. december 2010

Lidt flere kort.

I får lige lidt flere kort til rådighed.
Bare i mindre størrelser, som er rigtig gode, til at bruge, som til og fra kort.
Eller bare til at hænge på en fin blomst pakket ind i cellofan, det ser så hyggeligt ud.
Du printer bare den ud som den er, så kan du bagefter selv klippe dem i mindre størrelser.
Kan også bruges til tændstikæsker.
Håber i kan bruge dem...

Julekort til fri afbenyttelse.

Her går det lidt langsomt i tiden.
Har ikke rigtig haft tid til at være kreativ.
Så i må bære over med mig.
Syntes det meste af tiden går med at gøre klar til julen.
Men jeg har fået lavet lidt julekort med programmet Picasa 3, som alle kan downloade gratis.
Det er super nemt og faktisk rigtig sjovt at bruge.( der kan man sidde længe).
Så hvis i har lyst, må i meget gerne kopiere, disse kort ud på karton og bruge dem som julekort.
Lav evt. et lille hul foroven og sæt et sødt bånd med lidt enebær på.









torsdag den 2. december 2010

Så tøser! nu kom det... Greengate kataloget.

Se din fine billeder fra kataloget...
Så nu kan vi godt begynde at spare sammen tøser, det er super flot....