onsdag den 16. januar 2013

Chokoladeboller!!

Det fik vi sådan lyst til at bage idag, har nemlig en syg dreng hjemme som trængte til at blive forkælet, så da jeg spurgte om jeg skulle bage boller, var han der med det samme, så skulle det også være chokolade boller...

Så jeg har bagt halvt af hver og de blev så lækre..( de bliver altid bløde og lækre med denne opskrift)

Så i får den lige, hvis i skulle blive fristet til at forkæle familien med hjemmebagte boller.

Boller med chokolade. ( 10 store lækre boller)

100 gram smør 
1 æg
50 gr gær
1 tsk salt
50 gr sukker
2 dl sødmælk
500 gr Amo/ Gluten eller anden god hvedemel
1/4 plade groft hakket mørk Marabou chokolade

1) Smelt smørret ved svag varme

2) Tilsæt mælken og rør det sammen i gryden til det er lunkent 

3) Hæld mælke og smør blandingen i en skål og smuldre gæren heri


4) Tilsæt ægget

5) Tilsæt noget af melet og rør godt rundt med et piskeris

6) Tilsæt salt og sukker og resten af melet, dejen må gerne være lidt klistret, det        gør bollerne dejlig bløde og lækre.

7) Lad dejen hæve et lunt sted i ca 30-45 minutter.

8) Ælt dejen godt igennem, så alt luften kommer ud af dejen, som skal være smidig og nem at arbejde, så lad endelig vær med at tilføje for meget mel.

9) Tilsæt den hakkede mørke chokolade og ælt det godt ind i dejen, form 10 boller og sæt dem til hævning på en bageplade beklædt med bagepapir i ca 30 min eller til de har ca dobbelt størrelse.

10) Pensel med et sammenpisket æg og bag dem i ca 15 min ved 200 grader i alm oven eller 180 grader ved varmluft.

I kan også bare lave dem som almindelig boller, det er den opskrift som vi altid bruger til fødselsdage her i huset og alle elsker dem...

Velbekommen!!!






9 kommentarer:

  1. Pyyhaaa Susi, hvor de ser fristende ud! Måske jeg gør dig kunsten efter og bager sådanne :)
    Velbekomme!

    Hilsen
    // CUPCAKE-STYLISTEN //

    SvarSlet
  2. Tak for det...... lige vejr til chokoladeboller og varm kakao, jeg kan slet ikke få varmen i dag :-)God bedring med din syge dreng.

    SvarSlet
  3. Huha, de ser grov gode ud. Vil jeg da se om jeg ikke kan gøre dig kunsten efter i morgen... :-)

    God bedring med sønnen. Sådan en omgang boller kan næstne kun være med til, at man bliver lidt mere rask. :-)

    SvarSlet
  4. mums en lækker. opskrift,,,,rigtig god bedring med sønneke ......

    SvarSlet
  5. Mums...hvor ser de lækre ud ♥

    Jeg har gemt opskriften til senere,
    for den slags står ikke på min plan lige nu :o)

    Knus Vibeke

    SvarSlet
  6. Hej Susi

    Mums hvor ser de lækre ud - rigtig god bedring med sønnen.

    Knus fra Lotte

    SvarSlet
  7. Jeg smutter fluks en tur i køkkenet, kan lige nå det til Pigebarnet kommer fra skole...

    SvarSlet
  8. Hvor ser de dog lækre ud - bare jeg boede lige ved siden af dig, så var jeg gået efter duften ;0) God bedring med sønnike! Knus Anne

    SvarSlet

Tak fordi du kiggede forbi.

Ha´en fortsat dejlig dag ...

Knus Susi

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.