mandag den 29. november 2010

Juleboller med marcipan.

Troede ellers jeg var færdig med at bage.
Men så fik jeg sådan lyst til at bage en opskrift, jeg fandt i en julebog  der engang fulgte med i Ude og Hjemme.
Den hedder juleboller fra Læsø.
Jeg har undladt sukat og rosiner, da det ikke lige er min stærke side.
Men det siger jeg! de smager himmelsk alligevel...
En rigtig lækker julebolle på en snekold November dag, sammen med en dejlig kop jule te.
I får den lige her og jeg håber virklig i  vil prøve den.
For jeg er sikker på, alle i familien vil kunne lide dem.

Juleboller fra Læsø.
( 10-12 stk)

Boller:
1 dl mælk
50 gr gær.
2 spsk. sukker.
2 æg
250 gr margarine.
500 gr mel.

Fyld:
50 gr marcipan
50 gr smør
1tsk vaniljesukker
2 spsk. smuttede mandler
2 spsk. hakket sukat ( det har jeg undladt )
2 spsk. rosiner (de kom heller ikke i )

boller:
Lun mælken og rør gæren heri.
Tilsæt margarine, æg og sukker lidt sammen inden melet tilsættes.
Dejen æltes godt sammen.
Tildæk den og lad den hæve i ca ½ time på et lunt sted.

Fyld:
Pluk marcipanen ud i små stykker og læg dem i en skål.
Tilsæt sukker, vaniljesukker og smør og rør det sammen til en ensartet dej.
Tilsæt resten af ingredienserne og rør godt sammen.

Form dejen til boller og sæt dem på et stykke bagepapir.
Lav et hul i hver bolle og sæt en stor teskefuld af fyldet i hullet.
Luk så bollen ved at trykke den lidt sammen på midten.
Pensel bollerne med sammenpisket æg og drys som jeg har gjort evt. med lidt hakkede hasselnødder.
Bag dem i 12-15 min ved 180 grader.
Når de er afkølet drysses de med flormelis.

Her er de drysset med hakket hasselnødder.
Og her har jeg drysset med flormelis.

Velbekommen...



2 kommentarer:

Tak fordi du kiggede forbi.

Ha´en fortsat dejlig dag ...

Knus Susi

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.