torsdag den 4. marts 2010

Yes! nu kom den...

Endelig kom min taske, som jeg egentlig fik i gave til min fødselsdag.
Den har bare været lidt længe undervejs.
Den er super flot.
Har den gamle taske som de lavede sidste forår, den har jeg bare været glad for.
Jeg er ikke nogen taske pige, så den må ikke være for fin, det duer slet ikke til mig.
Så denne her er lige min stil og så har jeg fået ikke mindre en to søde punge der passer til.
Så nu må sommeren gerne komme, så den kan komme i brug.
Hvis den har fristet jer, er den købt hos Mollegaarden.dk de har rigtig mange fine ting fra bla. Greengate.


Endnu et lagersalg af de gode...

Nu hvor du er ude og køre, så holder Maileg gårdudsalg i to weekender i Marts.
den 19-20 Marts samt den 26-27 marts.
På adressen:
Kiderisvej 14
7400 Herning
Åbningstiderne:
Fredag: 13:00-15:00
Lørdag 10:00-12:00
Har selv været der nogen gange og har fundet nogen lækre ting til ca. halv pris og derunder.
Rigtig god tur tøser...



tirsdag den 2. marts 2010

Lidt til kroppen....

Engang imellem glemmer jeg at pleje mig selv, enten er det ungerne eller hjemmet der bruges penge på, når jeg kører dankortet igennem.
Manden kommer altid i sidste ende, for hvergang jeg slæber ham med ud...!
Og nærmest tvinger ham til, at han skal ha´ et nyt dres, siger han bare " jeg har to sæt tøj, mit arbejdstøj og mit sengetøj og har ikke brug for mere"
På en måde har han ret, for han har altid gang i et eller andet for mig, når han endelig har fri.
Så det blev heller ikke til ham denne gang.
Men til lækker pudder og creme til mig.
Så kan jeg også dufte dejligt...
Det håber jeg han ligger mærke til i hans travle hverdag.


lørdag den 27. februar 2010

Lidt gode ideer til opvasken...

Jeg har fundet mig et gammelt henkogningsglas som jeg bruger til opvaskebørster og en gammel sodavandsflaske til sulfo.
Det ser så hyggeligt ud og så har jeg sulfo og børsterne lige ved hånden uden det ser rodet ud...

Vis mig dit skrivebord...

Jeg fik sådan lyst til at vise jer, hvor jeg indimellem bruger meget tid.
Enten hvis jeg blogger eller sidder på Facebook.
Facebook er en dejlig måde at møde alle de gamle venner eller klassekammerater, som man ikke har set i mange år.
Når man som jeg, er flyttet fra sin fødeby i en alder af 35 år er det svært ikke at få hjemve, især når man får kontakt igennem Facebook.
Forleden skrev jeg med en gammel ven, det var så hyggeligt vi havde ikke set hinanden i 20 år, tror jeg.
Og bagefter havde jeg  vildt hjemve igen igen...
Det lyder underligt, men jeg savner min daglige tur rundt havnen og lugten af havn.
Tror aldrig jeg falder helt til i det Jydske, selvom jeg har fundet nogle dejlige venner og veninder.
Savner jeg stadig Hundested.


                               Hvis i har lyst kunne det være så hyggeligt og se jeres skrivebord.
                                                                        Knus Susi

torsdag den 25. februar 2010

Knald på farverne...

Hvis ikke i har fundet denne lækre butik i Aarhus, er der noget i er gået glip af.
Og for dem som ikke orker den lange tur til Aarhus, har de også en fed Webshop http://www.boxdelux/
De har alt hvad hjertet begærer, så hvis i trænger til en tøse tur, er den turen værd.
Men som skrevet kan man også sidde hjemme i varmen og bestille på webshoppen.
Rigtig god fornøjelse...



tirsdag den 23. februar 2010

Så kom pakken..

Nu kom jeg til at bruge penge igen, det er altså meget fristende, når man får alle de nyhedsbreve.
Men dette flotte salt og peber sæt, har jeg drømt om, lige fra det kom på marked for et par år siden.
Men syntes det var lidt dyrt.
Så nu hvor Nordhjem.dk sælger det for den nette sum af 75 kr før pris 349 kr, så måtte jeg bare eje det.
Ikke nok med det er flot i denne lyseblå farve, så er det også en god kvalitet.
Så det var et rigtig røverkøb...
Og så passer det flot til alle mine Greengate´s  ting.


lørdag den 20. februar 2010

Drømmer om sommer og sol.

Imens jeg gik og ordnede i køkkenet, fik jeg bare sådan lyst til at tage nogen stemnings billeder, som fik mig til at drømme om sommer og sol.
Er bare så træt af alt den sne.
Min mand måtte ud og skovle vores garage fri for sne på taget, da der har været mange sammenstyrtet tage her i Nordjylland.
Og så lover de snestorm igen på Mandag.
Da jeg kiggede ud af vinduet idag, kom jeg til at tænke på, hvor mange af mine pæoner der mon vil overleve denne hårde vinter.
Det vil være så træls, hvis de er gået til, nu hvor de skal til at give mange blomster.
Nyd de fine billeder og drøm jer til varmere himmelstrøg, det gør jeg.










fredag den 19. februar 2010

Nu nærmer påsken sig snart...

Idag har vi ordnet stuen og fået vasket alle tæpper og puder og betrækket til vores møbler, det er et stort arbejde, men hvor er det skønt når det er gjort.
Så har jeg rokeret lidt rundt på pyntetingene og kom til at tage mine påskeharer fra Maileg frem, de er så søde og i år kommer der 2 store og 3 små til samlingen, se dem på maileg.dk
Glæder mig til påske, så skal vi ha´gang i æggene og alle de fine løgblomster.
Sidste år var jeg på påske kursus hos Madam Dahl og Frk. Jensen i Løgstør, det var så hyggeligt.
Vi blev undervist af Susanne som har haft butik i Viborg ( butikken som vi allesammen savner, hun er så dygtig til det med blomster, kan få alt til at ligne en million)
I år skal jeg bare hygge mig med en masse påskepynt, håber veninderne gider være med, det er så hyggeligt, når man er sammen om at være kreativ.
Skal nok vende tilbage når jeg har fået lavet lidt til påskebordet...





tirsdag den 9. februar 2010

Dejlig tur på messen i Herning...

Igår var min veninde Karin og jeg på messe i Herning, vi havde en rigtig dejlig dag, men øm i hele skroget og meget træt, da vi kom hjem ved 19:00 tiden.
Så jeg gik tidligt i seng, med et par dejlige boligblade og en masse ideer i mit hoved.
Vågnede i morges og følte jeg havde fået bank hele natten, det tar godt nok livet af mig, sådan en tur.
Så idag har jeg bare slappet af og drukket the med min veninde Trine, hun kom for at hører om vi havde haft en god tur, hun skulle nemlig ha´ været med, men døjer med hendes ryg for tiden.
Ja! det er ikke ideer jeg mangler, fik rigtig mange, nu ønsker jeg bare, at alt det der hedder vinter vil forsvinde, så jeg kan komme igang med at indrette vore veranda i flotte pastelfarver.
Blev helt syg da jeg så Greengate´s stand, fik lov til at tage lidt billeder, som jeg vil dele med jer...





Har bare lyst til at male alle mine havemøbler i pastelfarver, men må hellere styrer mig, min mand kvæler mig... hvergang jeg vil male noget, skal han nemlig slibe, det kan jeg desværre ikke holde til i mine hænder og håndled...
Se de fine billeder fra Greengate´s stand, man kan da kun blive i forårs humør....


                                                                                                          


fredag den 5. februar 2010

Fint nymalet gammelt bord.

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at få hentet det gamle bord, vi købte på bagagerums marked i Viborg sidste sommer for sølle 50 kr..
Problemet var, at det skulle repareres før vi kunne male det, det trængte til at blive afsyret, da der var mindst 4 lag maling på.
Men når man er lidt sød ved Kenneth og nusser ham bag øret, så vil han næsten alt for mig....
Så nu er det afsyret, tørret og slebet og malet med hvid vægmaling, som vi altid bruger, da vi syntes det bliver flottere end lakmaling og så koster det næsten ingen penge.
Når vi har malet med vægmaling ( ikke alt for glansfuldt max glans 5-7 ) sliber Kenneth det med fint sandpapir, hvor efter det blir aftørret med en ren klud og så giver vi det en mat vandbaseret lak.
Det er lige som om møblet blir mere levende...
Og hvis du er rigtig økonomisk køber du bare en farveprøve i den farve du ønsker.
De koster ca 25 kr hos de forskellige farvehandlere...


torsdag den 4. februar 2010

Fine lys med Greengate blomster...

Hej Allesammen.

Syntes lige i skulle se mine fine lys, som jeg har lavet.
Der skal ikke meget til for at få lidt hygge til billige penge.
Købte lys i Jem og fix til 10 kr for det største og 5 kr for det mindste.
Så fandt jeg en Greengate serviet i samlingen og klippede roserne fint ud.
Limede dem på lysene med decopage mat lak fra panduro.
Og Vupti... var der de fineste lys til mit fad.

Igår fyldte jeg 45 år og havde en dejlig dag, fik en masse fine Greengate ting og penge til at købe mere Greengate hi hi...
Men den bedste gave jeg fik, var noget af en overraskelse.

Min mand og drengene havde i dybeste hemmelighed købt 2 billetter til mig til Dansk Melodi Grandprix i Aalborg, så måtte jeg selv vælge hvem jeg ville ha´med
Valget blev min mand, så det glæder jeg mig helt vildt til, har nemlig altid været vild med Grand Prix, selvom der er nogen der syntes jeg er underlig.... men jeg elsker dansk musik.









tirsdag den 2. februar 2010

Ny Opslagstavle.



Det er ved at være et stykke tid siden, jeg har været på bloggen.
Har haft det træls med hoved og nakke.
Da jeg var ovenpå igen fik jeg Kenneth til at hjælpe mig med denne fine tavle.
Så nu er min opslagstavle til kontoret færdig, syntes selv den blev god.
Og så fandt jeg en god ide til at bruge resten af stoffet fra Greengate.
I lang tid har det generet min patentlige hjerne, at vores mobil ladere lå og flød alle vegne, når vi skulle lade dem op.
Så jeg har syet en lille pose til at hænge op, når vi lader telefonen op.
Nu mangler jeg bare at sy en til Kenneth og Christoffer.
Håber i kan bruge ideerne.
Knus Susi




mandag den 25. januar 2010

Nu må det gerne blive sommer.....

Sikke en dejlig morgen, kom op til to dejlige pakker en fra Emilyrose.dk  med alle de nye ting fra Greengate.
Det er super flot, ja! meget flottere i virkeligheden.
Så var der en pakke fra Himmelskesysler som køre minus 70% pga. hun lukker sin netbutik.
Købte de to fine Greengate tæpper og den lille taske, normalpris 675 kr, måtte af med 277 kr, så det må man sige er billigt.
Så nu glæder jeg mig til at sommeren kommer og vi kan komme ud og hygge os på verandaen.




mandag den 18. januar 2010

Dagen´s Kup...

I skal lige se et kup jeg fandt idag.
Norman baljen i en fed pink farve hos Rema 1000
De har flyttet rundt på de sidste to de havde tilbage, men ikke sat prisen ned fra 299 kr
Hvergang jeg har kikket.
Så blev jeg  for nærig og tænkte, at de nok ville sætte dem ned på et tidspunkt.
Det skete så idag, jeg fik den for 99 kr et fund til den pris.
Den passer så flot til mine nye Gummihandsker og opvaskebørste fra Cath Kidston.

lørdag den 16. januar 2010

Så kom turen til den anden stue...

Ja! nu kom vi igen til at flytte lidt rundt.
Jeg ved ikke lige, hvad der sker for tiden, men har bare lyst til at flytte om på alting.
Så idag blev det den lille stue eller rettere vores hyggerum.
Her sidder vi, når vi er på computeren eller bare trænger til at lægge ned med en god bog eller en middagslur.
Men det gav faktisk lidt mere luft, så det er dejligt...



En god ide til billige penge...

Jeg vil lige vise jer, hvordan man også kan bruge en gammel vinkurv.
Da jeg købte den for 30 kr var den rusten og ikke særlig køn.
Så sleb Kenneth den med sandpapir og gav den en grunder, så rusten ikke gik igennem og bagefter en mat hvid.
Så kom den til at se sådan ud.
Har den også i nummeret mindre, den bruger jeg til gavepapir.

torsdag den 14. januar 2010

Flytte, flytte om og måske tilbage igen...



Nu har jeg taget lidt billeder fra min stue, efter jeg har flyttet lidt om.
Måske blir det flyttet tilbage igen, den ene sofa står lidt træls, hvis man skal se fjernsyn.
Men lige nu får det lov til at stå sådan et stykke tid.
Det gav mere luft i stuen...





Se mit fine gamle strygebræt...

Da jeg skulle stryge mit sofabetræk idag, fik jeg sådan lyst til at vise jer mit gamle strygebræt, som jeg har fundet i en genbrugsbutik til 20 kr..
Da jeg fandt det var det brunt, så det fik en gang hvid maling og et nyt betræk fra Greengate.
Selv om jeg hader at stryge, så nyder jeg at se på strygebrættet, efter jeg har sat det istand...


onsdag den 13. januar 2010

Så kom den endelig....

Så var den klar til afhentning efter mange forgæves opkald til Expert.
Fik mit ønske opfyldt juleaften og fik min røde Tangent radio med cd afspiller.
Men da vi satte en cd i, sagde den bare no disc.
Rimlig træls, når man lige har fået den i gave.
Så måtte jeg jo afsted med den op til Expert.
De vidste ikke om de kunne skaffe den i rød, men de skulle gøre hvad de kunne.
Det lykkedes så ikke helt uden problemer, før jeg skruede bissen på.
Syntes det er ærgeligt, de behandler deres kunder på den måde.
Men efter mange opringninger, fik jeg den idag.
Så nu er den sat til og jeg nyder at kunne hører cd i køkkenet.
Har hørt Rasmus Seebach hele eftermiddagen imens jeg har bagt pølsehorn.....



         


Har lige en god ide...

Jeg har lige en god ide, hvis i bruger voksdug og er dødtræt af folder, når den skal lægges på.
Før stod jeg og strøg dugen på bagsiden, hvergang  den skulle bruges.
Nu har jeg rullet den på en rulle, så er den aldrig krøllet og pynter samtidig i mit køkken.
Rullen fik jeg gratis i Bilka.
Håber i kan bruge ideen....


Voksdug på rulle....

Se mine køkkenskabe Sofie...

Sofie fra Fru Hansens Kælder efterlyste billeder af vores køkkenskabe.
Så her er et lille smugkig ind i mine, det vil sige de to jeg har orden i , det er jeg tvunget til, da der er glas i lågerne...





Det er gamle vitrineskabe jeg har købt på Østerbro...

Tid til den store rengøring....

Så nu kan jeg bare komme igang, har lige fået disse fine gummihandsker og opvaskebørst fra Cath Kidston  af min søster.
Altid dejligt med en lille pakke fra Sjælland...

mandag den 11. januar 2010

En dejlig gave fra en sød veninde...

Jeg tror mine veninder har fundet ud af at jeg elsker Cath Kidston.
Har nemlig fået den fineste eau de toilette af min veninde idag.
Den dufter så dejligt og det rør den var i er perfekt til mine vatroundeller.
Nu står den fint ude på min hylde på badeværelset, sammen med min neglecreme fra samme Cath Kidston.
Hun er bare dygtig til at designe, med alle hendes dejlig farver.
Tak for den fine gave og tak fordi du er til søde Gitte...



onsdag den 6. januar 2010

Opskrift på dejligt og nemt brød....

Jeg har lige en opskrift på et dejligt og meget nemt brød, som passer til alt pålæg og ost.

Man kan, hvis man har lyst, udskifte Græskar kernerne med hasselnødder eller valnødder.
Det bliver det bestemt ikke ringere af.

Syntes selv det smager dejligt med gorgonzolaost eller brieost og så lidt akaciehonning m. nødder.

Rist lidt valnødder og hasselnødder på en tør pande.

Gnid dem derefter i et rent viskestykke indtil det meste af skallerne er gnedet af.
Skold et glas i kogene vand og hæld nødderne i og derefter akaicehonning til kanten.

Det er bare guf både til ost og pandekager.


 

Opskrift på Brød.
50 gr Gær.
9 dl. Lunkent vand.
4 tsk Salt.
4 Spsk Olie.
1½ spsk. Akaciehonning.
450 gr. Fuldkornshvedemel.
700 gr. Hvedemel.
3 dl. Solsikkekerner.
2 dl Græskarkerner.
1 dl. Hørfrø.

Rør gæren ud i vandet.
Tilsæt olien og akaciehonningen.
Bland de forskellige kerner med fuldkornsmelet og hvedemelet samt saltet.
Dejen er klistret og skal ikke æltes.
Hæves tildækket i 45 min.
Del dejen i 2 stykker.
Form dem i hænderne( er meget klistret)
Efterhæve i 10 min.
Bages ved 250 gr. varm ovn i 15 min.
Skrue varmen ned til 175 gr. i ca 25 min.

                                                                                              
                                                                                             
                                                                                                          

Sne, sne og atter sne...

Hold da op!! der er kommet sne i Farsø.
Tror vi har fået mindst 60 cm sne, der er sne over alt.
Christoffer har fået skolefri, så han er glad.
Hygger sig med en ven indenfor, tror snart de finder ud af at sneen ikke bliver, så det er om at nyde den.



tirsdag den 10. november 2009

Hygge med tøserne..


Så fik vi endelig taget os samme.
På Søndag skal vi ud til Savilla og spise, det er en sød lille butik med cafe, som ligger lige før man kommer til Skive.
Hun er bare kanon dygtig til at lave specielt mad og lækkert bageværk( nyder det hver gang)
Hvis i en dag vil forkæle jer selv, så tage veninderne eller mand og børn med derud.
En ting er sikkert i kommer igen og igen...
Saville sælger også brugskunst, delikatesser samt gl. ting og sager.


lørdag den 7. november 2009

Nu varer det ikke længe før julepynten kommer frem...




Det begynder at krible i mig, når jeg ser på mit nye julepynt.
Der er bare nogle ting man må eje f.eks Maileg`s noel nisser har samlet på dem lige fra den første nisse kom på marked.
Jeg syntes de er så flotte og tror, at enten kan man ikke leve uden, eller også syntes man de er grimme.
Der var engang en kunde, der hvor jeg arbejdede, der sagde, at hun syntes de lignede Prins Charles,( må indrømme at de ligner ham lidt...)
Mit udvalgte julepynt blev igen i år fra Walther og Co I Love it...
De laver bare så fede ting,det passer så godt sammen med Greengate og Maileg ting.
Prøv lige og se de flotte lyskranse m. flag, lysholderne med trommer og ikke mindst det fine hjerte og stjernen til juletræet, er det ikke bare flot?
Og nyd de fine muffins fra Greengate, dem har jeg fået af min dejlige søster.
Sidder bare og får lyst til at pynte op i aften, men det er vist lidt for tidligt, må hellere styrer mig.