lørdag den 19. marts 2016

Mit Påsketræ...

Jeg sendte manden afsted efter birkegrene igår, så jeg kunne få pyntet et fint Påsketræ i min smukke Abelone kande fra www.shop-teglgaarden.dk ...

De søde metal vedhæng fra Maileg har jeg også fundet hos shop-teglgaarden de er slet ikke til og stå for :-))

Vores lokale købmand, havde disse dobbelte pastelgule tulipaner, de måtte med mig hjem, selvom jeg slet ikke er til gule blomster, faldt jeg pladask for disse smukke nogen...

Vores morgen startede med tåge og dis, men nu skinner solen så dejligt, håber solen fortsætter i Påsken, det kunne være så dejligt med lidt varme i vejret ...

Ønsker jer en fortsat dejlig weekend derude og tak fordi i kiggede forbi...












onsdag den 16. marts 2016

Nu nærmer Påsken sig...

Så det kribler lidt i kroppen efter og få pyntet lidt op og udenfor har solen skinnet så dejligt de sidste par dage.

Sol er altid velkommen hos mig, er ikke så god til den kulde og jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste der længes efter sol og varme.

Den eneste ulempe ved solen, er man kan se alt hvad der hedder støv og nullemænd, når den står lige ind i stuen :-(

Jeg har allerede fået pyntet lidt, kan slet ikke lade være :-)

Er i begyndt så småt eller er i slet ikke til Påskepynt ?










søndag den 13. marts 2016

Smukt gammelt skab ....

Vores ældste søn fandt det pureste guld til mig forleden dag, nemlig et smukt gammelt patineret skab i den smukkeste grønne farve.

Han er snart bedre til at finde gamle sager end hans mor er, det er bare så hyggeligt.

Det er ikke så  mange år siden, at han grinede af hans mig og alt mit gamle skrammel og sagde han ikke fattede hvad jeg skulle med  alt det bras...

Nu er han 10 gange værre end mig, men det jo bare hyggeligt, især når han finder " Guld" til sin mor :-))

Er i til Vintage stilen og det rå industri look , finder i min søn og hans ven´s Facebook gruppe  
J.C. LadefundFacebook her! 

De er også og finde på Instagram her! 

Skabet som i kan se på den sidste billede var ikke så pænt på bordpladen, så den har fået et par gange med hvid Chalk paint fra www.nordicchic.dk 
Derefter er det blevet slebet, så det har bibeholdt det slidte look.

Lågen og skuffen har fået en sød blomst, lavet af Greengate´s smukke "Marie" servietter og sat på med mat decoupagelak, det blev så sødt og lige mig :-)

De fine sager fra Greengate er fra www.shop-teglgaarden.dk og www.finenordic.dk de har så mange fine sager fra Greengate´s sommer kollektion, man kan købe sig fattig i år, helt sikkert en af Greengate´s smukkeste kollektioner.


Ønsker jer en dejlig aften og tak fordi i kiggede forbi ...














Sådan så den uden inden...

onsdag den 2. marts 2016

Har været lidt kreativ...

Har da fået lavet lidt kreativt med det nye Marie, men det ikke meget der sker i tiden.

Helbreddet er desværre ikke så godt, så jeg har ikke så meget energi, både pga. af min bilulykke men også de mørke dage, der gør mig så utroligt træt, så det ville være dejligt med lidt forår og varme meget snart.

Siden ulykken har jeg haft mange daglige smerter, bare jeg bevæger min krop.

Det er utroligt svært og acceptere, at jeg skal rammes af endnu mere sygdom og smerter i min dagligdag, det ville jeg gerne have været foruden....

Kender i det, når man ønsker, at man aldrig var stået op den dag ulykken skete, og samtidig er jeg bare lykkelig for, at det kun var mig det gik udover og ikke vores yngste søn, som der var med i bilen.

Men i guder hvor er det bare hårdt med alle de smerter og jeg nægter bare at give op og sætte mig i et hjørne i stuen og gå helt i stå, så jeg gør hvad jeg kan for at være mig, selvom det koster blod, sved og mange tårer...

Nogen gange ville jeg ønske, det var et ben eller andet som jeg manglede, for ingen andre end min mand og børn, kan se hvad jeg går igennem hver eneste dag, jeg ser jo meget godt ud, når folk møder mig på gaden, men de sku bare vide, hvad det koster og komme i tøjet og komme afsted på en helt almindelig dag...

Og når de IKKE møder mig på gaden, ved de ikke, at det er fordi min krop ikke kan mere og jeg må blive hjemme pga. smerterne, som har overtaget ALT...

Så ved jeg godt nogen tænker, det ikke virker, som om jeg er så syg, med alle de ting jeg laver.

Men inden jeg blev syg, tog det mig måske en dag og male fire møbler, idag med min mands hjælp til det grove, tager det mindst 14 dage og male et simpelt møbel, da jeg kun kan, når jeg har det nogenlunde, men det ser folk jo ikke :-(

Håber ikke i blev helt skræmt væk piger, men jeg føler det måske var på tide og fortælle, hvorfor jeg ikke længere er så aktiv på min blog og ikke længere er så kreativ, der er ikke noget jeg heller vil end at være kreativ, og hjernen vil jo det hele, men kroppen kan desværre ikke...


Ønsker jer en rigtig dejlig aften, pas på jer selv og hinanden :-))


Her får i lidt billeder, af det jeg har fået lavet ,inden for de sidste måneder, lidt er det da blevet til :-))


Min nye Marie opsats, har min kære mand lavet til mig, er den ikke bare smuk ?







Kleenex boksen har jeg lavet af en brun æske, som jeg har beklældt med Greengate papir.

Spejlet er et Rice plastik spejl, som før var rødt, inden jeg har malet det med kalkmaling fra
www.nordicchic.dk




Resten af papiret blev brugt til mine tændstiksæsker.