onsdag den 12. oktober 2011

Hyggelig Formiddag.




Idag har jeg haft besøg af tre dejlige tøser til Brunch.
Det er bare så hyggeligt, når vi mødes, hvad vi gør alt for sjældent.
Jeg havde tilberedt det meste af det igår, så min kære mand og søn kunne hjælpe.
Det er så dejligt, de altid er klar med en hjælpende hånd.
Vi startede med Græsk yoghurt med mysli, akaciehonning, granatæblekerner og lækre blåbær.
Så stod den på Brunch pølser og bacon sammen med lun broccoligratin.
Derefter serverede jeg en lækker carpaccio m. oliven og tomater.
Så sluttede vi af med lidt lækkert skinke, spegepølse og Ost og frugt.
Som brød havde jeg rørt en dej sammen igår aftes, som stod og hævede natten over.
Så der var lune boller/ brød.
Jeg brugte opskrifterne på brocoligratinen og bollerne/ brødet fra denne skønne bog, som jeg engang har købt i Føtex.

 Brunch boller! ca 15 stk eller to brød.

5 dl koldt vand
25 gr gær
2 tsk salt
2 spsk Olie
Ca.300 gr hvedemel
Ca 300 gr durummel
 Bland vand og gær.
Tilsæt salt olie og til sidste melet.
Bland det hele ved at røre godt rundt i skålen med en stor ske.
Dejen skal være klistret.
Dæk skålen med et viskestykke og stil det i køleskabet natten over.
Slå dejen sammen og gør dine hænder våde, så er det nemmere at forme bollerne.
Læg bollerne/ brødet på en bageplade med bagepapir.
Drys med lidt hvedemel.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 250 gr. i ca 15 min.
Jeg lavede dobbelt portion og fik 15  boller ( i en god størrelse) og et brød ud af det.

Brunch boller.
Pestoen er den lækre opskrift fra Savillas. Du kan finde den inden under mine opskrifter.

9 kommentarer:

  1. Det lyder som en virkelig lækker brunch:-)

    SvarSlet
  2. Iiiihh hvor bliver jeg sulten når jeg læser om den brunch ;o) Knus Anne

    SvarSlet
  3. Lækkert lyder det og hyggeligt med godt selskab

    SvarSlet
  4. Åhh, Hygge med tøser er altid godt! Og sikke en lækker brunch du havde stillet på benene :-)

    SvarSlet
  5. Hej Susi
    Mums, ville da godt lige ha smagt på herlighederne. Synes jeg bliver helt sultet, selvom jeg lige har spist.
    God aften til dig fra mig

    SvarSlet
  6. Ih hvor ser det lækkert ud altsammen. Sikke nogle heldige veninder :)

    SvarSlet
  7. Lutre lækre sager du har tryllet frem der. Blive helt lækkersulten af at læse med her.

    Jeg skal have veninderne på besøg om 1½ uge og skulle nok overveje at efterabe dig.

    kh. Lis

    SvarSlet

Tak fordi du kiggede forbi.

Ha´en fortsat dejlig dag ...

Knus Susi