lørdag den 6. marts 2010

Lækker sprød hjemmelavet Mysli.

Jeg fik lige lyst til at dele min opskrift med jer, på hjemmelavet Mysli.
Til myslien servere jeg lidt mager græsk yoghurt, rørt med friske korn fra en vaniljestang,
samt en lille skål med friske frugter bla. appelsin, banan,æbler,melon, ananas og til sidst bærrene fra et granatæble, det smager himmelsk...
Her får i lige opskriften.

Hjemmelavet sprød mysli.


250 gr økologiske speltflager.
100 gr hasselnødder.
100 gr smuttet mandler.
50 gr græskarkerner.
100 gr rosiner
200 gr akaciehonning.

Bland det hele i en skål og rør det godt sammen med honningen.
Find en bradpande frem, hæld blandingen i og rist myslien i en forvarmet ovn ved 175 grader ca 25 min.
Vend Myslien et par gange, så det hele bliver sprødt.
Afkøl myslien på bagepapir og hæld det på et glas der lukker tæt ( Så holder det sig dejligt sprødt).


                                                                     
                                          Velbekommen

1 kommentar:

  1. Hej susi. det ser meget lækkert ud det må jeg prøve at lave,men hvor har du købt glaset så fint det ser ud i det glas :-)

    SvarSlet

Tak fordi du kiggede forbi.

Ha´en fortsat dejlig dag ...

Knus Susi